Nyheder Fægtning Medlem Trænere Stævner Events Om HFK Kontakt

Stævnedeltagelse Huskeseddel

For nye stævnedeltagere har Hellerup Fægte-Klub lavet tjeklister for hvad man skal huske til stævnerne.
Se liste 1 og liste 2.
Begge lister kan anvendes af alle fægtere. Fægtere over 15 år skal også have dansk fægtelicens.
Husk også at læse udstyrsvejledningen.
Hvis du er i tvivl så spørg din træner.

Stævnekalender for børn

Hellerup Fægteklub har lavet en stævnekalender for børn, hvor klubben anbefaler stævner til nye fægtere.
Til de udvalgte stævner vil klubben sørge for trænere og dommere. Forældre vil blive bedt om at hjælpe med det organisatoriske (transport, overnatning etc.)
Frivillige kan melde sig hos Kasper Konradsen hvor man også skal melde sig, hvis man vil være opdateret med stævneinvitationer, aflysninger osv.
Husk at der også er mindre stævne såsom Holbæk Cup og klubmesterskaber, hvor tilmeldning ikke er nødvendig. Se opslag på hjemmesiden og fægtesalen.
For nye fægtere og deres forældre er der mere information her.

Dommere

Alle sportsklubber har problemer med mangel på dommere, også Hellerup Fægte-Klub.
Vi er meget glade for dem der allerede melder sig som dommere, men vi har brug for flere.
I løbet af sæsonen vil klubben afholde dommerkurser specielt rettet mod begyndere, forældre og andre der gerne vil vide mere.
Som deltager i disse kurser vil man ikke kun få en introduktion til dommergerningen, men også en bedre forståelse af fægtningen.

Her følger en kort introduktion til dommergerningen.

(Læs mere)

Udstyrsvejledning - stævner

(Læs mere)

Licens

International licens (FIE-licens) kan kun erhverves hvis man har national licens. FIE-licens skal kun bruges til FIE-stævner. I Danmark er der kun 4 FIE-stævner: JAF og Trekanten Open(senior, herre og dame kårde) Trekanten International (senior, herre og dame fleuret), Copenhagen Cup (WC-herrefleuret og sabel). I udlandet kræves der ikke FIE-licens, medmindre at det drejer sig om World-cups, Satellit-worldcups eller EM/VM/OL. Der kræves altså ikke FIE-licens til Nordiske eller danske mesterskaber.
Ved bestilling af international licens skal man oplyse efternavn, alle fornavne, adresse (inkl. postnummer), fødselsdag og –år, samt foretrukket fægte-sprog: engelsk, fransk eller spansk. Endvidere skal det meddeles, om der ønskes dommer- eller fægter-licens.
Licenserne koster kr. 250 pr. person

National licens kræves ved stævner arrangeret af Dansk Fægte Forbund (f.eks. DM). Der kræves således ikke licens ved deltagelse i klubmesterskaber, Mahaut Cup og andre begynderstævner.
Danske licenser koster kr. 150 pr. person.

Licenser skal indløses hvis man er kadet, junior, senior eller veteran-fægter og bestilles samlet af klubben én gang om året (31. aug.). Licenserne (både dansk og FIE) indløses for ét år begyndende fra 1. september.

Licenskravene er fastsat i DFFs vedtægter §9.

" (Læs mere)

Tilmelding til stævner

Du skal tilmelde dig til stævner hos Hellerup Fægte-Klub's fægtemester. Tilmeldingen foregår på salen til den daglige træning.

Fægtemesteren sørger for samlet tilmeling til stævnet for alle klubbens deltagere.

Check seneste tilmeldingsfrist i stævnets indbydelse.

Vejledning for organisator

Til hvert stævne der foregår udenfor Københavnsområdet udpeges der blandt forældrene en organisator.
Denne forældre har det overordnede ansvar for de ikke-fægtemæssige aspekter ved det pågældende stævne. (Læs mere)

Klasser og klinger

Læs mere om sammenhængen mellem aldersklasser og klingelængder i forskellige lande. Læs mere

Gode råd

Hvornår skal man begynde at tage til stævner?
Snak med din træner om det. Jo før desto bedre, da det er ved stævnerne, at man får afprøvet de ting, der indøves under træning. (Læs mere)