Meddelelse fra Hellerup Fægteklubs bestyrelse ang. Trænerstand /5.4.2006

 

Ved generalforsamlingen i februar 2006 informerede bestyrelsen om den forværrede økonomi i HFK på grund af faldende medlemstal og manglende kontrol med udgifterne. Bestyrelsen meddelte at der, som følge af de ændrede økonomiske forhold, desværre vil blive skåret i blandt andet trænerudgifterne.

 

Bestyrelsen er kommet frem til nedenstående model for besparelserne. Den nye struktur vil træde i kraft fra 1. maj 2006 og køre frem til sommerferien, hvor bestyrelsen vil beslutte om det fungerer tilfredsstillende og komme med eventuelle justeringer.

 

Beslutningsgrundlaget har været fastlagt af følgende ønsker:

 

-         Ønsket om at bevare så mange trænere som muligt. Dette betyder at der overvejende er tale om arbejdstidsnedgang og ikke afgang.

-         Ønsket om en langsigt udvikling af trænere. Derfor vil det fortrinsvis være unge trænere på børneholdene.

-         Ønsket om en reel økonomisk besparelse. Derfor vil den nye struktur træde i kraft allerede fra 1. maj.

-         Ønsket om at elitefægtere, med langsigtet budget- og stævneplan, ikke skal generes af den nye struktur. Derfor vil disse trænere få samme løn/rejsetilskud uagtet at de går ned i arbejdstid. Denne ordning fortsætter frem til sommerferien.

-         Ønsket om en dygtig og engageret trænerstab. Derfor vil der også i fremtiden blive stillet krav til uddannelse. Se HFK-hjemmeside for flere informationer om klubbens forventninger til trænerne.

 

Trænertider pr. 1. maj 2006

Mandag:         16:00-17:30                           Kasper K. eller Marie (hver anden uge hver især)
17:30-19:00                           Mads E.
19:00-21:00                           Mads E.

Tirsdag:          16:00-17:30                           Casper G.
17:30-19:00                           Mads H.
19:00-21:00                           Erling

Onsdag:          16:00-17:30                           Kamilla B.
17:30-19:00                           Martin W.
19:00-21:00                           Jacob E

Torsdag:         16:00-17:30                           Anne Katrine eller Emil (hver anden uge hver især)
17:30-19:00                           Thomas K + Alexander N.J.
19:00-21:00                           Erling + Keld

Når ovenstående er blevet implementeret mangler klubben stadig at spare kr. 20.000. Alle trænere bør være bevidste om, at den bedste vej til en bedre økonomi er øget medlemstilgang. Derfor skal alle trænere være særligt opmærksomme på denne problematik.

Bestyrelsen håber, at de implicerede trænere har forståelse for denne drastiske beslutning. Klubben har i længere tid været i stand til at opretholde en stor trænerstand og bestyrelsen håber meget på, at vi kan komme tilbage til denne situation, men som situationen er pt., er det nødvendigt med de beskrevne tiltag.

Efter Korea-turen vil der blive afholdt et orienterende møde for alle implicerede, hvor der vil være mulighed for uddybende information. Al henvendelse inden da rettes til Mads Eriksen.

 

 

Bestyrelsen for Hellerup Fægteklub