26 februar 10 - 21:02Rejsebrev nr. 4

Så fik vi endeligt et våben i hånden. Og introduceret til endnu et system. Her gælder det om kun at tilbyde fægteren én mulighed for touche. Dette kræver meget præcise bevægelser, ingen snak, langsom udførelse og fuld koncentration. Herligt!

Vi fik langt om længe en indikation af hvor vi befinder os rent fagligt. Vi er omkring midten af feltet, måske lidt over. Feltet kan inddeles i 2 blokke. Erfarne fægtere, uden megen fægtetrænererfaring, og erfarne trænere som er vant til at arbejde med et forholdsvis lavt niveau, og uden præsent fægteerfaring.

Fik jeg for øvrigt fortalt om vores besøg på den lokale fægtesal, hvor jeg fægtede mod nogle af de andre trænere? Det var en fantastisk oplevelse. At fægte mod 10 gode fægtere fra forskellige lande er noget som jeg normalt skal betale mange penge for. Jeg slog for øvrigt den tidligere nævnte vinder af Weisser Bär, Tomas Krasikovas fra Litauen. Ok han slappede af, og det var min første kamp. Men stadig, det var en god kamp.

Dagens højdepunkt, udover den obligatoriske snak om venstrehåndede, var da underviseren fortalte om en regelændring nogle år tilbage. Det var en vis brasilianer fra FIE der indførte en regel om at der skulle gives advarsel når bagbenets knæ rørte gulvet. ”He is crazy” lød det fra underviseren, hvilket frembragte høj latter fra alle der kendte pågældende brasilianer. Det var for øvrigt ham der dumpede mig og Malte til FIE-dommereksamen i Izmir.

madse - Allerede 1326 kommentarer - §

26 februar 10 - 00:27Rejsebrev nr. 3

Så er det slået fast! Med syvtommersøm. Vi er de bedste. Vi er guddommelige. Vi er fremtidens og fortidens stjerner. Slået fast af en af verdens største kapaciteter på området. Hvad snakker jeg om? Venstrehåndede naturligvis.

Under den trivielle undervisning om linier, angrebets elementer, parader og supination/pronation, bryder Zidaru pludselig ud i lovsang om venstrehåndedes velsignelser. Vi er tilsyneladende begavet med kreative evner, konsekvente handlinger og selvtillid i overmåde, således at vi i enhver fægtesituation vil udvise tilstrækkeligt overskud til at vinde. Han beviste det med en større statistisk undersøgelse. Her fremgik det at næsten 50% af alle herrefleuretvinder til EM, VM og OL fra 1937 til 2004 var venstrehåndede. Samme tendens gjorde sig gældende for de andre våben og køn, undtagen sabel. Dette forklarede han med at alle sabelfægtere tænkte som os, grundet den forholdsvise korte reaktionstid der er på våbenet. Det tvinger fægteren til at reagere på en forventning og således aktivere det limbiske system i hjernen (som er særlig aktivt hos os). Zidaru har tilsyneladende lavet en doktorafhandling om emnet i 2005…..

Jeg er ikke den eneste venstrehåndede på kurset (endnu et bevis på vores overlegenhed), men jeg er den der sidder tættest på Zidaru. Så hver gang talen kommer ind på venstrehåndede (og det sker ofte), søger han min bekræftelse af fakta. Jeg nikker og siger ja (tør ikke andet). Jeg er bange for at han bliver slemt skuffet i morgen når vi går i gang med den praktiske del…..Men det har han også en undskyldning for. Vi er som venstrehåndede ikke specielt stærke i den tekniske del, det er i det taktiske vi brillerer. Så jeg fortsætter sikkert med at være hans kæledægge.

Dagens største samtaleemne gik ellers på sprogforvirring. Især om parade nr. 9 (som vi kender den i HFK). Jesper kendte den som kvint. Zidaru kaldte den en halv sixt og italienerne kalder den for en halvcirkel i oversættelse (kan ikke huske det italienske udtryk). Med ca. 15 forskellige nationaliteter, hvoraf en tredjedel ikke er flydende i engelsk (inklusiv underviserne) hersker der stor forvirring.

Og lige til afslutning skal det siges at der i dag var 15 grader, skyfri himmel og ingen vind. Jeg gik en to-timers tur langs floden i t-shirt, og kom hjem lettere svedig (kommentarer om min kondi frabedes).

madse - Allerede fire kommentarer - §

24 februar 10 - 22:08Billeder fra Zagreb

Lidt billeder fra de første dage:

Typisk transportsituation fra Zagreb. Jesper løber og Mads tager sporvognen.

Den trøstesløse udsigt fra hotelværelset

Jesper (og Mads om et øjeblik) på første række som de små duksedrenge fra Danmark, klar til at tage noter. Octavian Zidaru til venstre.

Den lokale fægtesal i Zagreb, hvor Mads fægtede med mange af de andre trænere.

Et af de mange skemaer vi er blevet præsenteret for af Zidaru. Her en oversigt over træning for et år.

madse - Allerede tre kommentarer - §

24 februar 10 - 11:50Rejsebrev nr. 2

Dag 3
Neeej! Vi får ikke et våben i hånden! Den første uge går med teoretisk undervisning. Øv. Jeg savner at have en kårde i hånden.

Underviseren Zidarus udgangspunkt er træning på højeste niveau. Dvs. OL-forberedelse, med typisk to landstrænere, fysioterapeut, læger, diætister, klubtrænere og ikke over 8 fægtere. 4 års minutiøs træning med klare mål, planlægning og evalueringer. Der blev slynget flere tal over disken. Dem jeg fik skrevet ned var, hvad der kræves for at være på det olympiske niveau i Rumænien og Ukraine. Et års træning kræver 3200 træningskampe, 700 timers træning fordelt på 240 dage (turneringer ikke medtaget). Så er der heller ikke tid til meget andet…..
Meget spændende, men ikke så relevant for de fleste elever på kurset.
Spørgsmålene gik mere på hvordan man skal forholde til forældre der blander sig i fægtningen. Et nok ikke-eksisterende problem i Rumænien…..

De første undervisningssessioner har fokuseret på trænerrollen. Kommunikation, pædagogik, didaktik osv. Områder vi allerede er blevet introduceret på de danske trænerkurser. Og niveauet er det samme. Blot med lidt andre vinkler. OK.

Et stort fokus fra Zidaru er evalueringsdelen. Et område som vi ikke er så velbevandret i i Danmark. Et fyord. Se bare på debatten om evaluering af læsefærdigheder i den danske folkeskole. I fægtningen er det en stor udfordring at lave objektive vurderinger. Hvor mange gange er der ikke kommet en DM-vinder, kun fordi at den pågældende fægter ikke mødte sin hademodstander, som tilsvarende netop mødte sin hademodstander? Så hvem er bedst objektivt set?

madse - Allerede otte kommentarer - §

23 februar 10 - 14:29Rejsebrev nr. 1

Af Mads E

Dag 1
Så oprandt dagen! Tidligt op søndag morgen, stryge ud til Kastrup. Springe på et fly og lande i Zagreb to timer senere. Og velkommen til Østeuropa! Vi bliver indkvarteret på et hostel i bedste betonarkitektur anno 1960. Gråt i gråt med enkelte stænk af rust er det overvejende indtryk. Men det kunne være værre. Jeg husker stadig en turnering i Estland 1991, hvor vi blev indkvarteret på værelser, hvor toiletbrættet var af groft udskårne spånplader. Og vi skulle vist nok bare være glade for at der overhovedet var et bræt. Så vi skal nok bare være tilfredse. Maden er også gråt i gråt med enkelte stænk af farve. Aftenens farverige indslag var snittet rødkål, præsenteret som salat, idet der var pøset lidt eddike hen over. Rødkålen var det eneste på menuen der ikke havde været forbi frituregryden eller kom fra en dåse. Min hjemlige asketiske madkultur til trods, så blev jeg deprimeret…..
Organiseringen virker meget rodet. Vi har ingen anelse om morgendagens officielle program. Og vi deler kun selskab med en enkelt anden træner. De andre trænere ankommer først i morgen. Tror vi. Selv vores venlige og lettere orienteringslammede chauffør, som selv skal deltage i kurset, aner ikke hvad morgendagen bringer. Så selv her i hjertet af Zagreb, aner vi stadig ikke helt hvad vi skal få de næste fem uger til at gå med. Men mon ikke vi får et våben i hånden?

Informationer på nuværende tidspunkt: (Læs mere)

madse - Allerede to kommentarer - §

22 februar 10 - 00:00Rejsebreve fra Zagreb

Jesper René fra Frederiksberg Slots Fægteklub og Rudersdal Fægteklub og Mads Eriksen fra Hellerup Fægte-Klub er taget 5 uger til Zagreb for at deltage i FIEs kårdetrænerkursus.

Følg med på denne blog, hvor de to opdagelsesrejsende vil berette om deres indtryk fra de fjerne himmelstrøg.

madse - Allerede otte kommentarer - §